Her fødtes Bedre Byggeskik

Kulturarvsstyrelsen skriver, at Møgeltønder er en af Danmarks mest helstøbte byer i Danmark. Og det er ikke helt forkert. En stor del af de mest charmerende huse er oven i købet samlet ét sted, nemlig i Slotsgaden.

Mange af de gamle fredede eller bevaringsværdige huse i Møgeltønder har stråtag. Og man opdager hurtigt, at det er væsentligt tykkere end på Sjælland. Det skyldes den stærke blæst fra Vadehavet, der fører kulde, regn eller sne med sig. Det slider på et stråtag. Foto: kulturarv.dk

Der findes mange gamle fredede huse i denne del af Danmark. Men Møgeltønder har skrevet sig ind i historiebøgerne på en helt speciel måde. Her findes nemlig de huse, der i bogstavelig forstand blev grundstenen til begrebet Bedre Byggeskik.
Bevægelsen opstod, da arkitektstuderende i begyndelsen af 1900-tallet kom til Møgeltønder for at foretage opmåling af de gamle huse. De blev meget betaget af de enkle principper og den gennemtænkte måde, de huse var bygget på. Det førte i 1920 til, at en gruppe arkitekter dannede foreningen Bedre Byggeskik, hvis mål var at skabe en enkel og dansk arkitektur som modvægt til den mere fyldige meget italiensk inspirerede arkitektur. Datidens arkitekter udtrykte det på denne måde: "Ud med Italien. Ind med Møgeltønder."

Slotsgadens unike huse
Lad os starte med at se på husene i Slotsgaden. Selv om de er forskellige, der er en fin sammenhæng mellem de velproportionerede og homogene huse, de kultiverede lindetræer og den gennemarbejdede stenbelægning på vej og fortov.

Her er et af Slotsgadens huse, der er forsynet med gammel dansk vingetegl - den eneste type tegl, de gamle huse må have. Foto: mogeltonder.com

Flere steder kan man mellem Slotsgadens huse ane de grønne haver bag husene og det hvidmalede plankeværk - elementer der tilsammen danner et af landets mest helstøbte gaderum.
Det er hovedsageligt 1700- og 1800-tals byhuse, og de ligger placeret helt ud til gadeplanet. Mange af dem har kviste, smukt udformede karnapper og er enten forsynet med stråtag eller røde danske vingetegl. Det er de to eneste muligheder iflg. de ret stramme vedtægter for husene. Ifølge vedtægterne skal alle nye træer også være løvfældende. Så der er ikke mange grantræer i de gamle dele af byen.

Ikke alle gamle huse i området er i lige god stand. Det koster penge, arbejde og knofedt at holde dem ved lige. Men charmen mister de aldrig. Privat foto.

Enkelte huse i Slotsgaden har en malet facade. Men ellers er det de nøgne sten, man kan se. Facaderne er enkelt udsmykket med effektfuldt murede stik og murankre i smedejern og enkelte hvidkalkede dekorationer. Flere af dørene er rigt dekorerede i forskellige stilarter, både barok, rokoko, Louis XVI og klassicisme. Dørene er ofte malet i flere almueagtige farver, men vinduer, skodder og porte er – ligesom plankeværket - hvidmalede. Det skal de være iflg. vedtægterne.

Der findes også meget elegante huse i Slotsgade. Læg mærke til stakittet. Der er specielle krav til den slags i Slotsgaden, både hvad konstruktion og farve angår. Foto: mogeltonder.com

Husene i Slotsgaden ligner hinanden mere end man umiddelbart ser. Det mest iøjefaldende er, at nogle af dem er mere raffinerede i byggestilen end andre. Husene supplerer hinanden på smukkeste vis, og tilsammen regnes de for et af højdepunkterne i dansk bygningskultur.
De gamle huse er karakteriseret ved ofte at have karnapper, en frontkvist og smedede murankre. Og murankeret er i øvrigt ikke, som mange måske tror, bare til pynt. Det er faktisk en vigtig del af husets konstruktion. Uden dem risikerede mange huse at falde sammen.

Græs på taget og roser mellem stenene
Stråtækte huse i denne del af Danmark har en lidt anden konstruktion end andre steder. F.eks. er selve taget ca. 20 tykkere end f.eks.på Sjælland. Det skyldes, at vinden og stormene fra vest både bringer meget kulde med sig i den kolde tid af året og desuden slider på tagdækningen. Så for at få taget til at holde så længe og så godt som muligt, lægger en sønderjysk tækkemand altså mere strå på taget.

De stråtækte tagrygninger afsluttes som regel med græstørv i denne del af Sydvestjylland. Undertiden giver det groplads for blomster, som får tagrygningen til at se feststemt ud. Foto: mogeltonder.com

Tagrygningen afsluttes også på en anden måde end andre steder i Danmark - nemlig med specielle græstørv. De holder længe og øger isoleringen. Ofte ser man ænder, der bruger meget tid på tagrygningerne og undertiden har reder og føder deres ællinger deroppe.
Når turisterne ser det og spørger, hvad det er for en type ænder, får de svaret: "Det er specielle tagænder (udtales takænder)". Hvortil de fleste turister svarer, at sådan nogen har man ikke, hvor de kommer fra!
Men det er blot kærlige drillerier. Det er helt almindelige ænder. Der findes ingen sønderjyske "takænder".

Mange af de gamle døre i Slotsgaden bliver rammet ind af roser om sommeren. Foto: mogeltonder.com

Slotsgadens flotte døre og de mange roser, der skyder op mellem pigstenene om sommeren, er et yndet foto-mål for mange turister. Du finder et link til 20 af de smukkeste døre ude i venstre side.

Forløberne for Bedre Byggeskik
I den vestlige ende af Slotsgaden findes der andre smukke huse, især hvis du drejer til venstre ad Sønderbyvej. Og de er bygget i de år, hvor danske arkitekter arbejdede med at indkredse en typisk dansk byggestil. Der ligger også enkelte huse på Møllevej, som er eksponenter for den byggestil.

Der er meget få huse tilbage, som afslører, hvordan Møgeltønders mange forretninger så ud i gamle dage. Dette hus på Møllevej blev bygget i 1902 og er en forløber for den byggestil, der er blevet kendt som Bedre Byggeskik. Kurvemageren er der desværre ikke mere. Foto: kulturarv.dk.

Kører du ned ad Sønderbyvej, kommer du ind i de dele, der hedder Kirkebyen og Sønderbyen. På højre side ligger en lille perlerække af huse, der benævnes "Vesterraad". Husene er tegnet af Hans Christian Davidsen, der var godsinspektør på Schackenborg Slot. De blev opført imellem 1910 og 1923 og er tydeligt inspireret af strømningerne i Baupflege Kreis Tondern, og var således inspirationskilde for foreningen Bedre Byggeskik.

Dette hus på Sønderbyvej i Møgeltønder er et af en lille bebyggelse, der kaldes "Vesterraad". De regnes for gode eksempler på Bedre Byggeskik. Foto: mogeltonder.com

"Vesterraad" regnes for nogle af de første huse, der er bygget efter principperne i Bedre Byggeskik. Foreningen blev dannet i 1915 og lukket ned i 1965. Nu fordi den har betydet så meget for danske byggeri - og stadig gør det - er foreningen nu blevet genoplivet. Det kan du læse mere om her.
Går du længere ned i Sønderbyen, findes der flere smukt bevarede huse, f.eks. i Strædet. Der er også enkelte fredede bygninger. Men de ligger ikke skulder ved skulder som i Slotsgade.

I denne frisergård er stald og hovedhus bygget sammen. Huset har netop fået en gennemgribende renovering og er blevet et meget flot eksempel på sin tids byggestil. Foto: kulturarv.dk

Der har i tidens løb været mange brande i dette område - flere gange mens mændene var ude at høste. Derfor var slukningsopgaver ofte overladt kvinder og børn. Det betød, at ilden undertiden nåede at springe fra hus til hus, inden den blev stoppet.
Af samme grund ligger der flere huse i Sønderbyen, der er opført mellem 1900 og 1940 på resterne af de ældre huse. Også dér kan man genkende principperne fra Bedre Byggeskik. Der er også nyere parcelhuse af den traditionelle skuffe og de er helt uinteressante set med arkitektur- og kulturøjne. Men når de engang skal have fornyet taget, kan de blive et spændende studie, for vedtægterne for området siger, at de så skal forsynes med røde vingetegl. Og det betyder, at husenes tagkonstruktion nødvendigvis må ændres fuldstændigt.

Den frisiske påvirkning
Da friserne i 1100-tallet kom til marsken, bygger de deres huse på kunstige værfter, så de lå i sikkerhed for oversvømmelser. Deres gårde havde en meget høj tagkonstruktion, der blev båret af solide træstolper i midten af bygningen. Ydermurene var ikke bærende, og derfor blev taget og ladeloftet stående, hvis murene blev væltet af en stormflod.
Disse frisergårde findes kun bevaret syd for grænsen. På den danske side var det den vestslevigske byggestil, der fra 1700-tallet fandt frem. Disse gårde har en traditionel konstruktion med bærende mure.

Præstegården i Ubjerg, der ligger 5 km fra Møgeltønder, er bygget i 1675. Den regnes for Danmarks bedst bevarede præstegård. Den er, som mange andre gamle gårde i dette område, bygget på et såkaldt værft. Foto: Elsebeth Højbjerre.

Et af de smukkeste eksempler på den tids byggeri er præstegården i Ubjerg. Det regnes for den bedste bevarede præstegård i Danmark - selv om der ikke længere er en præst, der bor i huset!
Bedre Byggeskik er meget påvirket af den frisiske byggestil.
Tag f.eks. det malerisk indgangsparti, som man kan se på det lille billede af en slesvisk dør. Der var ikke kun tale om udsmykning. Det er også en brandsikring.
Hvis der går ild i et stråtag, falder der hurtigt brændende strå ned foran døren. Det øgede risikoen for, at beboerne ikke kan komme ud af det brændende hus. For at minimere den risiko blev de frisiske huse bygget med et udhæng over døren. I tilfælde af brand varede det længere, før brændende strå faldt ned og blokerede udgangen.

Denne smukke fredede - og præmierede - gård i Højer er et godt eksempel på, hvordan den frisiske og vestslevigske byggestil har smittet af på den danske. Kvisten med et sadeltag er datidens brandsikring, fordi brændende strå ikke så nemt falder ned foran døren og blokkerer for udgangen. Foto: Ghita Svendsen.

I den danske version af den frisiske byggestil forsynede man huset med en frontkvist, som fik et såkaldt sadeltag. Dermed falder de brændende strå ikke ned foran men på hver sin side af døren. Den udvikling har holdt sig, selv om stråtaget med tiden er blevet afløst af tegl.

Sønderbyen genfødes
Ikke alle huse i Slotsgaden og Sønderbyen er i tidens løb genopbygget med lige stor respekt for de gamle principper. Først omkring årtusindeskiftet strammede kommunen kravene, både til de ny huse, der bygges og til gamle huse, der skal renoveres. De fleste huse i Slotsgaden er i dag renoveret med respekt for deres oprindelse. Og der er håb om, at Sønderbyen også langsomt vender tilbage til noget af sin oprindelse.
Det sidste billede demonstrerer noget andet, der er typisk for Møgeltønder: et indgangsparti rammet ind i roser.

Fra Slotsgade går der en lille gade ind til Møgeltønder Kirke. Gaden hedder Kirkestien, og her finder man lutter gamle idylliske huse. Foto: mogeltonder.com

Møgeltønder er nemlig også lidt af en blomsterby. Især roser af enhver art. Dem finder du især i Slotsgaden og Kirkebyen. Nogle steder bryder de nærmest naturloven og skyder i bogstavelig forstand op mellem brostenene!
Der er altså mange grunde til, at Møgeltønder kaldes en af de smukkeste landsbyer i Danmark. Men der findes også et stort antal velbevarede gamle huse i Tønder, Højer og Ballum. Der er ikke mange andre steder i landet, hvor man så tydeligt kan se, hvordan de forskellige stilarter har inspireret hinanden.

Klik her, hvis du vil læse om Møgeltønders berømte kirke.